Opret Bruger / Login
Lukket beta version 1.0

BÆREDYGTIGHED SPILLER EN STIGENDE ROLLE 

2/3 af danskere indtænker bæredygtighed i deres indkøb.
“2019 Landbrug- og Fødevareministeriet”
De fleste ved godt at bæredygtighed er et at de stærkeste konkurrenceparametre i dag. Hvis I kan vise jeres kunder, at de produkter I sælger, er klimapositive, står I utroligt stærkt i deres øjne. Og det er uanset om I sælger frikadeller, cherrytomater eller lakridspiber.
"Som klimaambassadør gør I det let for jeres kunder at træffe et bæredygtigt valg, når de handler"
Her kan kunderne nemlig med god samvittighed vælge oksekød, lam eller mejeriprodukter, fordi de ved, at der er blevet klimakompenseret for den CO2, som er blevet udledt i forbindelse med at producere produktet.

KLIMAMÆRKET

Summen af hele værdikæden.
Når et fødevareprodukt er mærket klimaPositiv®, betyder det at det har en positiv indvirkning på klimaet, frem for neutral, og det skal vises til jeres kunder.
"Synliggør at jeres produkter er positive for klimaet, ved at sætte klimamærket på jeres emballage"
Herudover kan I personificerer og værdi opbygge jeres engagement, via de bagvedliggende historier, samt billeder og videoer fra vores projekter.
Hør mere

EKSEMPEL PÅ FØDEVARERS KLIMAPÅVIRKNING

Vi danskere elsker vores kaffe. Faktisk er vi det land i verden, der drikker fjerdemest af den sorte drik.

Hvor meget ens daglige kaffe indtag påvirker klimaet, afhænger i høj grad af, om du bruger mælk i din kaffe. Mens en kop sort kaffe kun udleder 21 g CO2, udleder en stor cafe latte nemlig hele 340 g CO2. Der kan derfor være en god ide at fokuserer på mere end blot kaffen, men også hvad der kommer i, eller spises til.
Produktion af mælk, ost og andre mejeriprodukter har et stort klimaaftryk, fordi de kommer fra dyr – ofte køer eller får. Når man kigger på CO2-udledningen, er der dog stor forskel på, hvilken type mejeriprodukt der er tale om. Produktionen af skummetmælk udleder for eksempel kun 0,9 kg CO2 pr. liter, hvorimod almindelig gul ost ligger helt oppe på 8,8 kg CO2 pr. kilo.

Fra et klimamæssigt synspunkt kan der altså være stor forskel på, om man vælger en skål havregryn med mælk eller et par ostemadder til morgenmad.
Er der noget bedre end en velstegt bøf? Vi danskere lever i et vedfærdssamfund, og kød er en stor del af vores madkultur. Desværre er der ingen tvivl om, at kødproduktion har en markant påvirkning på miljøet.
Der er dog nogle typer kød, der har et større CO2-aftryk end andre. Det gælder for eksempel produktion af okse- og lammekød, der udleder henholdsvis 17,1 og 21,4 kg CO2 pr. kilo.

Selvom kødproduktion generelt udleder mere CO2 end produktion af plantebaseret kost, skal man også have in mente, at plantebaserede kost indeholder mindre næring end kød, hvis man måler gram for gram. Derfor vil man skulle indtage flere plantebaserede fødevarer for at komme frem til det samme næringsindhold.

Man kan altså ikke bare lave en ”tomat/frikadelle” sammenligning, når man kigger på CO2-aftrykket mellem vegetariske og animalske fødevarer. I stedet skal man kigge på det samlede aftryk fra flere plantebaserede fødevarer, så næringsindholdet er lig med den animalske fødevare.
Et glas vin, en øl eller en sjus. Der er ingen tvivl om, at vi danskere drikker meget alkohol. For meget, vil nogle mene. Et overdrevet alkoholindtag går nemlig ikke kun ud over vores sundhed, men også vores planet.
Produktionen af øl og vin har som eksempel et stort klimaaftryk. Nærmere bestemt udleder ølproduktion ca. 1,1 kg CO2 pr. liter øl, mens tallet for vinproduktion ligger på ca. 2,3 kg CO2 pr. liter. Kigger vi på den lidt hårdere spiritus, udleder produktionen af én liter her ca. 3,1 kg CO2. Tallene kan naturligvis varierer i forhold til hvor produktet er produceret, og hvordan og hvor langt det skal transporteres.
Slik har et større klimaaftryk, end man umiddelbart skulle tro. Faktisk udleder produktionen af 1 kilo slik omtrent 2,3 kg CO2. Det skyldes at slik indeholder meget sukker og andre mere eksotiske ingredienser som vanilje, cacao og evt. lakridsrod. Samtidig er der også meget slik, som indeholder bindemidlet gelatine, som kommer fra grisen.

Kigger vi på andre kategorier indenfor slik, varierer billedet endel. For eksempel udleder kageproduktion ca. 1,9 kg CO2 pr. kg, mens tallet for mælkechokolade ligger på ca. 3,1 kg CO2 pr. kg.
EatCo2 2020-2021 – alle rettigheder forbeholdes ©
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram