EatCO2 er en dansk bevægelse, i fødevarebranchen, grundlagt for at bidrage til EU-kommissionens målsætning om at gøre Europa til verdens første klimapositive kontinent i 2050. 

Vi har skabt et redskab, der gør det muligt for virksomheder i Danmark at handle på deres klimaaftryk, ved at plante træer - Sammen kan vi vende den globale klimaudfordring til noget positivt, som køber tid til den grønne omstilling.

Vores formål er at fonde, skovplantningsprojekter i samarbejde med Nonprofitorganisationer verden over.

Nej vi er ikke en velgørenhedsorganisation, selv om at effekten af vores aktiviteter minder om det. 

Når man opvejer CO2 udledningen i et måltid, er det nødvendigt at kende dets sande klimaaftryk, og kompenserer derudfra.

Hos EatCO2 udregner vi kuvertens præcise CO2 vægt, og bruger den som grundlag for klimakompensationen - hvilket er hvad prisen er baseret på.

Der er flere ting der skal ses på når man vurderer klimaaftrykket i et måltid. Blandt andet er man nødsaget til at kigge på den bagvedliggende værdikæde for at forstå produktets CO2 udledning.

Det er med andre ord vigtigt at medregne alle værdikædens variabler. F.eks. vil oksekød fra Argentina ofte have et større CO2 aftryk end eks. Irsk Angus, blandt andet grundet rejsen kødet skal på fra gård til gaffel. 

Vores filosofi er at vi skal gavne miljøet med nye friske tiltag. Det betyder også, at alle vores CO2-kompensationer udelukkende bliver genereret ved at plante træer, og derfor eks. ikke købt fra en gammel skov

Vi har på den måde en enorm positiv indflydelse på lokalbefolkningen i de områder vi planter og gør en reel forskel. Den positive indflydelse ses blandt andet i form af forstærkelse og genetablering at biodiversiteten, jobskabelse, forbedring af infrastruktur, øget økonomi og mindskelse af sundhedsrisici.

Der er altså stor forskel mellem KlimaPositiv® kompensation og aflad, så husk at tjekke årstallet på dine klimakvoter, næste gang I køber. 

Når man laver mad, skal der bruges energi til at opbevarer de forskellige fødevarekomponenter nedkølet stand. Herefter skal fødevarerne transporteres, og der skal bruges energi til at sammensætte og opvarme komponenterne i forbindelse med tilberedning.

Derfor bør hele den cyklus der ligger bag både fødevareproduktet og eks. varmekilden, medregnes, hvorefter man ultimativt sidder tilbage med et CO2-facit af det måltid man har tilberedt.

Man, kan altså sige at et måltids klimaaftryk, er resultatet at alle de led det skal igennem fra gård til gaffel.   

Udregningerne af hvor meget CO2 vores træer absorberer bygger på forskningsbaseret research, som tager udgangspunkt i et fast CO2 benchmark, (B) pr. ton (t) kulstof (C) pr. hektar moden skov. 

Ud fra disse tal samt træernes geografiske placering, vækstlevetid og plantetæthed kan vi beregne mængden af ​​CO2, der fjernes fra atmosfæren og omdannes til plantebiomasse pr. hektar skov.

Udgangspunktet i træernes CO2 absorberingsevne udregnes med flere forskellige ”worst case” scenarier taget i betragtning, som alle har til formål at sikre os et reelt sandsynlighedsbillede at arbejde ud fra.

En mangrove er et træ, der lever i tropiske eller subtropiske områder. Der er mange forskellige arter af mangrover som alle deler den unikke evne at de kan vokse langs kysterne i salt jord. Nogle mangrovearter lever til og med så tæt på kystlinjen, at de bliver oversvømmet med saltvand hver dag, når tidevandet kommer ind. Denne tilpasningsevne er så vellykket, at nogle mangrover er i stand til at vokse i jord, med en saltholdighed op til to gange saltholdigheden af ​​havvand. 

For de fleste plantearter forbliver frøene i dvale, indtil de er spredt, men ikke mangrover. Efter at mangroveblomster er bestøvet, producerer planterne frø, der straks begynder at spire til stiklinger. De små stiklinger falder derefter af træet og kan blive fejet væk af havstrømmen. Mangrover er derfor ekstremt gode til at formerer sig. 

På verdensplan lagrer mangroveskove hvad der svarer til 22,86 gigaton CO2, hvoraf ca. 85 % ligger i jorden. Mangrovetræer er nemlig ekstremt effektive til absorberer og lagre CO2 fra atmosfæren og derfor et af de mest effektive redskaber i kampen mod den globale opvarmning.  

Videnskabelige undersøgelser har vist, at mangrover faktisk binder kulstof med en hastighed der er op til 5 gange større end modne tropiske skove. Dog er det er blevet anslået at op til 50 % af verdens mangrover allerede er blevet skåret ned. Tabet af blot 1 % af de resterende mangrover vil svarer til emissionerne fra over 520 millioner tønder olie, det er derfor altafgørende at genplante og beskytte vores globale Mangrove skove.